Nytårsbreve 2009 - 2005
Nytår 2009

Julen 2008

 

Vi er begyndt at få julekort så nu må jeg se at få speedet op og få vores julebrev færdigt. Vi glæder os alle sammen til at holde juleferie. På arbejde har jeg haft fornøjelse af både fyringer og organisations ændring. Det bliver knap så spændende at komme tilbage i det nye år, men det bliver først efter en god og lang juleferie.

 

Ikke nok med at vi er blevet hundeejer - nu har vi også fået en hund mere. Vi blev de stolte ejere af 4 hvalpe i marts måned. Jane var jordmoder med Ida som bisidder!

På vej hjem fra sommerferie på Bornholm forrige år stødte Jane og ungerne ind i et ungt par med en rød han dværg pinscher. De var  fra Vallensbæk og syntes det kunne være sjovt at prøve at parre vores hunde. Det kom der 3 røde hanner og en sort tæve ud af. Vi fik afsat alle hannerne og beholdte selv den lille dame. Vi havde håbet på at kunne følge hundene under deres opvækst ved at invitere på hvalpetræf, men det har ikke lige været muligt. Til gengæld får vi nogen dejlige mail og fotos tilsendt.

Jeg går tur med hundene hver dag efter aftensmaden. Når det regner er det komplet umulig at få dem ud. Jane har udrustet dem med overtræk så de ligner omvandrerne sofapuder. Det er hyggeligt at hilse på andre hundeejere, hvilket der går en del tid med.

 

 

Og så fik vi nyt tag.

Det lykkedes. Først blev det gamle tag fjernet, forhøjelse af spær så der var plads til ca. 200 mm ekstra isolering og endelig et Decra stål tag. Desværre ikke noget vindue i badeværelset som ellers var planen. Der var ikke plads til det uden at det  betød ændring af vores flade tag. Det har vi så aftalt at gøre til næste år. Ekstra isolering udført som en udvendig isolering + vindue i badeværelset. Jeg kan ikke huske hvor mange år det har taget, men dejligt at det lykkedes. Håndværkerne var dog ikke helt til at stole på. De kom ved 10 tiden og gik omkring kl 15. efter 1 time frokost  og diverse kaffepauser. Jeg forsøgte at være venlig, men samtidig at stille krav. Dagene skred fremad, men ikke arbejdet! Jeg skulle til en software konference i Sevilla i Spanien og blev mere og mere nervøs for at Jane skulle blive nød til at overtage styringen og betaling af det færdige tag. Desuden var jeg nervøs for at tilbudet ikke skulle kunne holde – det sidste viste sig at være ubegrundet, men der røg flere dage på end forventet. Jeg har nogen udestående med håndværkeren - som jeg har talt med ham om - så vi skal helt sikkert ses til næste sommer!       

 

Sommerferie i Frederikshavn.

Vi kørte til Frederikshavn i regnvejr og stillede campingvognen op. Vi kom en dag for tidligt så vi nøjedes med at sætte markise på. Lene og Per - der også var med - gjorde det samme. Alt det grej vi havde med fik jeg stuvet ind under vognen. Det småregnede mens vi stillede op og mens vi spiste aftensmad, men ikke nok til at vi gik indenfor. Vi er jo campister! Det regnede også hele natten så alt var vådt næste morgen. Det gjorde ikke noget. Ved 12 tiden da vi skulle flytte kom solen. Solen strålede fra en skyfri himmel – og det gjorde den resten af ferien. 30-35 grader hver dag. Det var skønt!

 

Vi røg  ind i 2 store familier, der sammen med os fyldte en lomme på pladsen. Den ene familie havde været ude at fiske ved en ’put and take’ fiskeplads et par kilometre fra campingpladsen. Alle  de fisk som de ikke selv kunne spise kom de rundt med. Vi fik 2 ørreder forærende. Ida og hendes veninde Sophia fik kappet hoveder af og renset. Sejt. Derefter op på grillen. Vi taler stadigt om hvor godt de smagte. Lene og Per påstår dog at de selv har lavet en ørred der smagte bedre, så det vil vi lade komme an på en prøve! 

 

Emma & jeg badede ustandselig i svømme poolen på pladsen. Om aften gik vi på stranden med hundene og fik en dukkert. På stranden var der palme træer - meget imponerende. Faktisk var det for varmt til at være aktiv. Vi sad under 2 parasoller det meste af tiden og pustede. Pigerne lavede flotte armbånd i en uendelighed.

 

Vi skulle til Skagen og kom det også. Jeg har ikke været på Skagen siden 1974 så det er nogle år siden. Jeg havde en klassekammerat der havde sommerhus i Gl. Skagen. Pragtfuld sted.

Det blev også til en tur i Ørnereservatet og en tur til Fårup Sommerland. Jane passede hunde og Lene & Per gad ikke. Derfor fik jeg æren af at tage til Fårup Sommerland  med pigerne. Ud over ’gynger og karoseller’ har  Fårup sommerland også vandrutschebaner og store badebassiner til alle aldre. Da vi havde fået nok af at trave rundt i sommervarmen fandt vi vandbassinerne. Flere gæster dukkede op efterhånden. Da vi kom kunne jeg side ned i det lave børnebassin, mens jeg holdt øje med Emma. Ud på eftermiddagen var det kun ståpladser! Emma bemægtede sig flere gange en vandkano. Den skød en tyk stråle med iskoldt vand. Det var noget ubehageligt at blive ramt, men absolut kølende. Alt i alt en dejlig ferie – og vi har aftalt med Lene & Per at vi også følges igen til næste år. Mere om det senere.

 

 

Emma, Jane og jeg var af sted i børnenes efterårsferie. Vi tog til Karrebæksminde. Både Ida og Tor skulle arbejde. Vi tog derfor kun af sted for et par dage. Vi prøvede at lokke med Lalandia i stedet for at tage til BonBon land, men det var forgæves. Vi havde en fin dag i BonBon land. Det var fint vejr så der var rigtig mange mennesker der havde fået den samme ide. Der var lange køer og hovedparten af spisestederne var lukket. Vi stod i kø ved den eneste restaurant , der var åben i haven i over én halv time før vi overhovedet blev lukket ind. Det har jeg efterfølgende klaget over.

 

De unge mennesker

 

Tor var ikke med på sommerferie. Han gad ikke tage med da vi planlagde turen, hvorfor Ida fik mulighed for at invitere en veninde - Sophia - med. Tor havde talt om at han selv ville arrangerer en tur. Pengene var dog brugt på Roskilde festivalen – så det blev ikke til noget. Det var med lidt blandede følelse vi selv tog af sted, men han havde jo selv valgt ikke at tage med! .

 

Tor begyndte at spille saxofon i starten af året. I en lang periode kom der nogen forfærdelige brøl  fra kælderen, men nu lyder det rigtig godt. Hans musik lærer mener han kan komme på konservatoriet. Han og nogle klassekammerater har fået stablet et band på benene. Første optræden var på et ungdomshus i Hillerød. Der var mange forældre og klassekammerater med til arrangementet så jeg er helt sikket på det gav overskud.  De spillede jazz og det lød rigtigt godt!.

 

Tor har støvet min fars gamle violin af. Som folkeskolelærer skulle min far kunne spille enten klaver eller violin da han blev uddannet. Jeg kommer faktisk fra et hjem med klaver, men kan desværre ikke selv spille. Forleden aften spillede han noget irsk folkemusik for mig på violinen. Der er en lang vej endnu, men jeg tror sagtens han kunne finde ud af det. Hvor pokker kommer den interesse fra og hvor kommer talentet fra?.

 

Det er ikke meget den unge herre er hjemme. Han er sammen med sin kæreste Kiki. Hun er god til at sørge for at de får læst lektier og har en god påvirkning på ham, hun synger selv i et kor.

 

Tor går i 2.G så der er mange opgaver der skal afleveres. Det med planlægning er Tor er desværre ikke så god til, hvilket specielt er et problem når der skal afleveres matematik opgaver. I stedet for at komme i god tid og spørge om matematik opgaver kommer han aftenen før der skal afleveres. Det er mange år siden jeg har gået i gymnasiet, men det er lykkedes at få løst en række opgaver ved at kigge såvel på Internettet som i Tors’ bøger. Det er jeg rimelig stolt af.

 

Emma

 

Emma skal være i skole til klokken 8..  Jane fik så den ide at ’vi’ skulle stå tidligere op, så Emma har tid nok at til at blive færdig. At ’vi skal stå tidlig op’ er i  Jane’s sprogbrug det samme som at jeg skal stå op med Emma, da det er mig der aflevere og hende der henter og det går forrygende!.

Jeg har lovet alle min kollegaer bank og hvis nogen fodgængere går ud over fortovet ved Malmparken station kører jeg dem ned uden at blinke. Emma er i skole til kl. 08.00! Jane har forsigtigt foreslået at Emma  måske skulle prøve at komme for sent, men indtil videre er det kun

sket en gang. Emma går i første klasse. Hun er blevet rigtig god til at læse og skrive. Tidligere var det mig der læste godnat historie – det er det ikke mere. Nu læser Emma for mig!

 

Emma ringer selv rundt til venner og veninder. Hun er dygtig til det. Nogen gange er hun ikke så hurtig til det, hvilket betyder at der ikke er nogen at lege med, fordi alle øvrige har truffet aftale om at lege. Det gør ikke så meget at hun ikke har nogen at lege med. Emma og Jane sidder i timevis og spiller eller laver smykker. Bølgerne kan godt gå højt, da Emma kan være meget stædig.

 

Tobias er den hun oftest vil lege med. De går fint i spæn sammen. Tobias er lidt ærgerlig over at Emma er bedre til at klatre i vores æbletræ end han er. Så jeg måtte trøste med is. Det lykkes ham at få tunget frosset fast til isen – hvordan det så kan lade sig gøre. Selvfølgelig kom faren og skulle hente drengen midt i det hele.

Når her er fuldt hus kan det godt skabe nogle sjove forviklinger. En kollega kom forbi for at låne en pudse maskine. Jane antog ham som far til den pige, der netop skulle hentes, men pigen havde gemt sig fordi hun ikke ville hjem og Jane ledte efter hende. Jeg kom fra kælderen og opdagede min kollega og lånte ham pudse maskinen. Samtidig ringede det på døren igen, Jane åbnede døren og så til sin forundring at det var pigens mor der nu var kommet og sagde at hendes mand lige havde været der, men nu var væk og i øvrigt havde deres datter gemt sig. Både min kollega og pigens mor var noget overasket. Det hører med til historien at min kollega er single så det har vi moret os meget over.

  

Ida

Ida vil gerne på handels gymnasium efter 9. klasse. Det er jeg ikke i tvivl om at hun kan. Hun har gode karakterer og et gå på mod, der nok skal hjælpe hende.

 

I sin fritid er hun blevet blomsterpige i Føtex. Hun binder buketter for folk og er blevet god til at spotte og håndtere sure kunder. De penge hun tjener bliver brugt på tøj, Mac Donald og til at betale sin mobiltelefon regning for.

 

Ida har altid megen rykind, hvilket er hyggeligt. Hun er begyndt at tage til fester og kom derfor og spurgte om hun og nogen veninder måtte være hos os og ’varme op’ inden den rigtige fest. Vi spurgte forsigtig hvor mange hun forventede de ville blive. En ti stykker!  De er søde og det er bedre vi har check på dem og ved hvor de er.  

 

Hun har været i erhvervs  praktik 2 gange. Første gang som kok i kantinen på Jane’s arbejde, hvor kokken til frokost hver dag tryller nogle  flotte retter frem. Det var godt at prøve, men ikke lige det hun kunne tænke sig. Anden gang hun var i praktik ramte mere rent. Ida vil gerne have noget med design at gøre. Jørgen foreslog at blive rekvisitør altså typisk en personer der arbejder på et teater eller filmstudie og skaffer rekvisitter. Det lykkedes faktisk at komme ind på det kongelige teater! Tilfældigt viste det sig at Tor har en ven, hvis mor arbejder som syerske på det kongelige og det var der Ida skulle være. Ida fik en fantastisk spændende uge. Problemet er bare at det ikke er muligt at læse til rekvisitør. Det er noget man bliver!        

 

Planer for næste år

 

Først og fremmest skal det flade tag gøre færdig og vi skal have et ovenlys vindue op i badeværelset så vi kan lufte ud.

 

Sommerferien skal gå til Sverige. Vi skal ud til kysten ud for Gotland. Der ligger en kategori 5 camping plads (højeste kategori) med alt hvad hjerte kan begære. Der er vandland med vand rutschebane med mere.

Det bliver en rigtig skærgårdsferie med hav og strand,  Astrids Lindgrens verden, golf, og med Stockholm indenfor rækkevidde. Per har sørget for en plads til os og deres cirkusvogn. Så må vi se hvor mange af vores børn der vil med. Tor vil gerne have sin kæreste Kiki med. Tilsvarende vil Ida gerne have sin veninde Sophia med. Det vil betyde at der ikke er plads i bilen til os alle sammen, så et par stykker af dem må køre i tog dertil. Detaljerne er vi ikke klar med endnu, men sted og tidspunkt ligger klart.

 

Vi har en flot hjemmeside, hvor I kan se fotos af familien, vores hvalpe, samt eksempler på Janes håndarbejde, vores julebreve m.m. www.vig-panvil.dk

 

Hav det godt og pas på jer selv. Vi ses lige pludseligt.

 

Kærlig hilsen

 

Fra os alle 5, Emma, Ida, Tor, Jane & Kim

 

Nytår 2008

december 2007-12-30

 

Så blev det juleferie – herligt.

 

Endnu et år er gået – lige om lidt skriver vi år 2008. En ting har ikke ændret sig her hos os. Vores unger skal hele tiden bruge penge – helst vores penge frem for deres egne. Det er også karakteristisk at det skal være her og nu de skal bruge pengene,  selv om de har vist det noget tid. Det kan være til buskort, indbetaling til aktivitet på skolen, tøj vi har lovet eller penge for gode karakterer. Det sidste er selvfølgelig dejligt. Hverken Jane eller jeg er særlig gode til at have kontante penge, det er meget nemmere og i sidste ende også billigere at betale med Dankort frem for at have rede penge. Rede penge forsvinder mellem fingrene på en. Før i tiden havde jeg småpenge i en krukke. Det var en fryd at tømme den før en ferie. Nu er den altid tom. Børnene ribber mig konstant – alle som en.     

 

Dette brev har været udsat for censur. Alle undtagen Emma har læst og ”godkendt” indholdet af dette brev. Ikke mindst Ida & Tor har foretaget rettelser og ikke mindst justeringer af indholdet – hårde vilkår at arbejde under.   

 

De kære børn

 

Emma 6 år

 

Emma er startet i børnehaveklasse. Det er svært  at stå op, spise morgenmad, børste hår og tænder og være klar til at gå senest kl 7.45, så hun kan være i skole kl 08:00. Jeg kan ikke huske at hverken Ida eller Tor har været så slemme  som Emma at få op om morgenen og i skole– eller også har jeg bare en dårlig (læs selektiv hukommelse).

Hun er en langsom starter om morgenen. Allerhelst vil hun løbe rundt hele dagen i nattøj, men det er lidt svært til hverdag. Når jeg slet ikke kan få hende op, tænder jeg for hendes radio. Det får hende op, tilgengæld skælder hun mig ud. Hun kan bruge oceaner af tid på ingenting – nej det er en sjælden kunst at få hende til at tage tøj på uden at hverken hun eller jeg bliver sur!.

Jeg har hende siddende bag på min cykel, som jeg så trækker afsted  med (læs løber med) – hun kan desværre ikke selv køre på cykel endnu. Som regel når vi det på en eller anden måde. For at hun kan blive bedre til at gøre sig færdig om morgenen, har Jane flere gange foreslået at jeg lader hende komme for sent med vilje, men den rolle er svær at spille når det mest rigtige er at komme til tiden.

Når vi en sjælden gang har god tid om morgenen snakker vi om alt muligt på turen hjemmefra til skolen. Emma lægger mærke til de mest utrolige ting og har en god fantasi. En række ens huse uden lys ’sover’, mens et hvor der er lys i nogen af vinduerne er ved at stå op(!). Derudover lægger hun selvfølgelig mærke til at huset nede på hjørnet fortsat er til salg eller et andet hus, der ikke har fået tag på endnu, selv om der er gået lang tid.

Nogen gange når jeg at få en tilbagemelding af Emma’s lærer, hvordan det er gået i går. Emma har svært ved at høre efter og vil helst være i centrum hele tiden. Det får man ingen venner af, så det prøver vi at hjælpe med ved at invitere piger fra klassen på besøg, så pigerne kan lærer hinanden bedre at kende.           

 

 

 

Tor 16 år

 

Tor er startet i gymnasiet. Lidt af en kovending, i forhold til sidste år, men en udvikling som vi er glade for. Han går på Gladsaxe gymnasium. Jeg havde håbet at det blev Borupgård i Ballerup, fordi det er tæt på, men han ville hellere til Gladsaxe. Forinden havde vi talt om teknisk skole og efterskole. Tor var mest tændt på efterskole, men det koster en bondegård. 10. Klasse ville han ikke. Han har valgt en samfunds faglig linie. Der er ikke så meget matematik, fysik og kemi som jeg kunne ønske mig han havde, men det er hans valg og det må vi respektere. Specielt i starten af skoleåret ville han gerne have hjælp til matematik og fysik, men nu går det rigtig godt. Han er faldet godt til i klassen og er blevet elevråds repræsentant. Han er god til engelsk,  dansk og interesser sig meget for samfundsfag, mens det kniber lidt med matematik.

Han har selv sparet op til en knallert, som han farer rundt på. Lige nu er det for koldt, så han kører med Jane om morgenen. Knallerten ligner en motorcykel og er bygger i Kina. Hvis du/I kan huske filmen ”Easy rider” minder den om de motorcykler, der anvendes i filmen. Desværre har den vist sig ikke at være så holdbar. Der er kommet ny benzin tank på, fordi den gamle blev utæt. Samme problem har vist sig med tank nummer 2, men han har fået en ny tank gennem importøren uden beregning. Så må vi håbe på at den er bedre. 

      

Vi havde ”fornøjelse af” at han gerne ville holde julefrokost for drengene i klassen. Meningen var at drengene skulle være hos os, for efterfølgende at mødes med pigerne fra klassen. De er 32 i klassen, så det viste sig i praksis umuligt at finde et sted, hvor de kunne være alle sammen. Vi havde 20 drenge her i kælderen på Tor’s værelse. Fyrrummet blev inddraget som køkken og det fungerede godt. Ingen blev fulde, inden de blev sendt hjem kl 24.00. Flere  forældre kom og hentede de unge mennesker, så der var rimelig styr på det. Tor havde planlagt det rigtig godt. Han arbejder fortsat i Føtex.

Han er begyndt at spille ishockey. Skøjter var han nødt til at købe selv, resten af udstyret lånte han sig frem til. De første par gange han var ude at spille hængte han diverse udstyr til tørre i fyrrummet. Det var jeg nød til at stoppe. Der stank i hele huset som en gammel gymnastiksal. Ishockey er en hård sport, så da han kom hjem med en bule i hovedet tog jeg det i starten rolig, men undrede mig alligevel over at det kunne gå så galt, når han har diverse panser og hjelm på. Det viste sig selvfølgelig at hans lånte hjelm var for stor og værre endnu - den havde ikke noget gitter for ansigtet!. Han kunne med andre ord både få pucken eller en stav i hovedet og i værste fald miste tænder.  Indtil de unge mennesker er 18 år skal de havde ”full face” gitter, derefter må de spille med halvvisir i plexi glas. Det forventede jeg selvfølgelig træneren håndhævede, men der tog jeg fejl. Vi skyndte os derfor at betale og få indkøbt en ordentlig hjelm med ”full face” gitter til ham.     

 

Ida 14 år

Ida klarer sig godt i skolen. Hun har nogen gode veninder fra klassen, som jævnlig kommer på besøg. Hendes klasse er blevet langt mere homogen efter at en række elever har skiftet skole. 8 børn havde forladt klassen efter sommerferien!. 2 nye piger er kommet til og de er heldigvis blevet modtaget godt  og er blevet accepteret af de andre. Klasselæren er fortsat den samme, men der er kommet en række nye lærere til. Det betyder at hun er glad for at gå i skole og at hun lærer noget. Sidste år overvejede vi kraftig at få hende på  privat skole lige som Tor. Ud over klasselæreren havde hun en lærer mere. Denne lærer kunne desværre ikke lære fra sig og børnene kunne ikke sammen med ham. Til forskel for Tor var Ida ikke meget for at skifte skole, så det er dejligt at det fungerer nu.    

Ida vil gerne tjene penge for blandt andet at kunne ”shoppe” noget mere. Tor har talt med sin chef i Føtex om mulighed for at få Ida ind. Normalt vil Føtex ikke have unge under 15 år, men er tilsyneladende parat til,  at gøre en forskel med Ida. Her i juledagene har vi netop modtaget post fra Føtex og hun skal starte i det nye år.

 

 

Hovedferien

 

Vi var på Bornholm ved Balkan strand ved Snogebæk – et meget hyggeligt sted. En dejlig ferie sammen med Lene & Per. Vi slæbte som altid en frygtelig masse med. Tor ville have et keyboard med, Ida ville have en bærbar pc med og Emma havde en play station + TV med. Det viste sig at være fint at Tor havde keyboard med, fordi han tilmeldte sig en  talent konkurrence ved havnefesten i byen. Han øvede sig konstant i flere dage.  De var 9 deltagere der sang og spillede. Tor spillede på keyboard og sang med fordrejet stemme Lois Amstrong’ s ’What a wonderfull world’. Han har lagt et filmklip ud på Internettet, hvis du/I skulle have lyst til at se det. Hans optræden  vakte megen lykke blandt tilskuerne, men det var en lokal fra byen der vandt.

På trods af at Lene & Per ikke været på Bornholm før fik vi ikke set så meget af Bornholm. Ungerne stod sent op, spiste morgenmad og tændte så for underholdnings industrien. Det blev alligevel til Hammerhus ruiner og rokkestenen.  Ved rokkestenen fandt vi et sygt pindsvin. Som pindsvine ambulance fører så Jane sig nødsaget til at træde hjælpende til. Det lykkedes faktisk at få mobiliseret nogen aktive pindsvine venner. Jane traf aftale med  en fra Rønne, der kørte til Hammerhus ruiner og mødte os der. Imponerende.

 Desværre fik Lene problemer med sit ene øje, hvor der var fare for at hornhinden skulle løsne sig. Danmark er desværre et uland med hensyn til at få fat i en øjenlæge midt i sommerferien, så hun valgte at blive frem for at tage hjem.

 

Vejret var ikke det bedste. Faktisk var der anløb til lidt panik  blandt campinggæsterne i telt, fordi folk ville hjem på grund af kraftig torden og regn. Det generede nu ikke os. Vi hyggede os i forteltet, hvor vi spillede og læste. Vi havde vores hund Gaja med og tilsvarende havde Lene & Per deres hund Zibbe med. Hundene skulle luftes ind imellem. Så var det på med  regntøjet og gummistøvlerne og ned på stranden. Der var menneske tomt på stranden når det regnede, men hyggeligt når man først kom af sted.

 

Vi plejer at lukke camping sæsonen i efterårsferien. Det blev det ikke til i år. Vi havde aftalt at entreen skulle males både oppe og nede i kælderen. Vi fik slebet gulv og lakeret ovenpå, og fik lagt klikfliser i kælderen. Det blev rigtig pænt. Ida og Jane malede, jeg gik mest til hånde. Vi var nød til at overnatte i campingvognen, da jeg skulle lakere gulvet. Tørretiden var 6 timer og gulvet skulle have 2 gange. Lidt camping blev det derfor til alligevel og pladslejen i haven var billig!. Pigerne synes det var hyggeligt, så det blev til 2 overnatninger.   

                    

                      

I det nye år

 

Vores hund Gaja er i løbetid. Vi håber hun kan få hvalpe med en dværgpincher han vi skal ”låne” os frem til, men om det kan lykkedes at få hvalpe er en anden sag. Vi mødte hunden og dens familie på vej hjem fra Bornholm i sommers. De har indvilget i at hunden må være hos os i to dage.

 

Tor skal på skiferie i skolens vinterferie sammen med en masse andre fra klassen og fra skolen. Det vil vi andre også gerne, men vinterferie er forfærdeligt dyrt så vi må blive hjemme og nøjes med at drømme om det. Tor betaler selv for sin tur.

I stedet må vi se fremad og glæde os til sol og sommer. Vi har aftalt med Lene & Per at tage til Frederikshavn, hvor vi har booket plads på en lækker campingplads. Vi tror på det bliver en god sommer – 2 sommer lige efter hinanden med dårlig vejr er vel ikke muligt. Vi skal rundt i nordjylland, se Skagen med mere. Det glæder jeg mig  til. Jeg har ikke været på Skagen siden jeg gik i gymnasiet - så det er nogen år siden. Tor skal formentlig ikke med, men har vist ikke helt besluttet sig endnu.

 

Hav’ det godt i det nye år og pas på jer selv. Vi ses lige pludseligt.

 

Kærlig hilsen

 

Fra os alle 5, Emma, Ida, Tor, Jane & Kim    

 

 

 

 

                                      

Nytår 2007

Julebrev december 2006-12-20

 

Endnu et år er gået. I år har jeg taget mig sammen sådan at I kan få julebrev fra os inden jul ligesom andre normale mennesker, der sender julekort.

 

I sommers fik jeg lavet en terrasse foran stuen. Det skulle vi have gjort for mange år siden. Den var i brug lige fra de første sten var lagt. Vi levede på den en lang periode.  Ida & Tor sov der ude et par nætter under et solsejl. Onde tunger påstår at der er fliser der vipper eller ligger skævt, men brugt blev den alligevel. Der er sol det meste af dagen på den og til langt ud på aften. Terrassen var stedet hvor vi spiste, ungerne  badede i badebassin og vi solede os. 

      

 

Vi er blevet hundeejere .

Vi har fået hund. En dværgpincher på 3 måneder. Specielt Ida og Tor ville gerne have hund. Jeg var noget forbeholden, fordi vi i forvejen har en stor dyrepark som de ikke altid er lige flinke til at passe. Derudover vil vi også gerne på ferie, hvor dyrene skal passes. Der var en stor  hunde udstilling  i Ballerup i september. Lørdag var Emma, Jane og jeg derover. Jeg skulle på tur med Ida’s klasse og var derfor ikke med søndag. Jane, Emma, Per & Lene var på udstillingen igen søndag, hvor Jane så dværgpincher racen. (En mini dobberman på størrelse med en velvoksen kat).

 Ida nåede også udstillingen inden den lukkede. Et ældre ægtepar i starten af 80 (!) har  en kennel i Holbæk, hvor de udelukkende opdrætter dværgpinchere. De lukkede hovedparten af deres hunde ind i stuen, hvor vi sad på gulvet og legede med dem. I alt havde de 32 hunde, mindst halvdelen var i stuen. Beslutningen blev truffet – var vel egentlig truffet/blevet truffet (!). Nu var det bare et spørgsmål om hvornår vi kunne få en hvalp. Budet var omkring april måned. Et par dage efter fandt vi  et par hvalpe på nettet i den Blå avis. Godt nok uden stamtavle, men til  halv pris og til levering nu.  Det går godt med at have kattene samtidig. Det er selvfølgelig ikke uproblematisk at få en hundehvalp indenfor dørene. Det er en tæppe tisser, men et større problem er vores kattelem i kælderdøren. Indtil videre har Gaja som den hedder  ikke fundet ud af at vi har kælder, men det er kun et spørgsmål om tid før hun finder ud af det.         

 

De kære børn

 

Tor

Tor er en travl teenager. Desværre ikke så  travlt med skolen som vi godt kunne ønske os, mere med at besøge venner og veninder. Han er stort set aldrig hjemme mere. Ud over det har han fået et fritidsjob hos Føtex i frugt og grønt afdelingen. Når han er hjemme er vi ikke tvivl om at han er. Hele huset ryster af basen fra hans højtalere. Det er uanset om Tor er på sit værelse eller sidder og ser TV i stuen!.

Han har fundet ud at han ikke har lyst at læse, han vil være automekaniker. Det var jeg noget overrasket over, fordi Tor ikke plejer at interessere sig for mekanik og slet ikke at skrue på det!. I uge 46 var han i erhvers praktik som automekaniker. Han og en klassekammerat fik slet ikke lov til at lave noget. Jeg foreslog han tog en gammel plæneklipper med og prøve at få den til at køre - Per og jeg kan godt få den til at starte-, men Jane var nervøs for at den skulle starte så drengene skulle være i farer for rotoren. I stedet foreslog jeg Tor at tage sin cykel med og shine den op. For det første var den beskidt, for det andet trængte kæden til at blive renset for skidt og  blive smurt. Jane tilbød at hente ham og cyklen fredag eftermiddag og aftalte at køre fra arbejde  kl. 15. Da Jane ankom  10 minutter senere var Tor ikke færdig. Cyklen var skilt til atomer og Tor var møgbeskidt. Det endte med at cyklen kom adskilt hjem + en posefuld stumper. Jeg har hjulpet med at samle de dele han ikke selv kunne samle. Cyklen står stadig i kælderen og kan stadig ikke køre. Både Jane og Ida er flinke til at låne ham en cykel, så indtil videre har han ikke fået sig samlet sammen til at gøre cyklen færdig. Det bliver vist en underskuds forretning, hvis Tor skal være automekaniker. Gør det selv får i hvert fald ny betydning – når kunderne selv skal samle deres bil!

 

Steen har foreslået at han skulle undersøge en teknisk uddannelse som automat tekniker. Det er en kombination uddannelse, med el lære, væske- og trykluft styring af maskiner. Virksomheder som  Novo, Carlsberg og lignende er meget interesseret i denne uddannelse. Tor er interesseret i uddannelsen. Han vil helst i gang med det samme. Vi er dog enige om at han skal have en 10. Klasse for at blive mere moden.

 

Vi havde en fin non konfirmationsfest for ham i maj måned. Vi synes selv det var vellykket. Tor havde et par kammerater med som efterfølgende sov her om natten. Oprydningen af selve lokalerne forløb uden problemer. Det var det vi skulle have med hjem der var problemet. Det krævede et par ture med bilen plus anhænger at få kørt det hele hjem.

 

Ida

Ida er pligtopfyldende både m.h.t sin skole og til at passe vores nyanskaffelse Gaja. Hun står tidligt op om morgen og lufter Gaja. Jane har aftalt med hende at mens Gaja er hvalp, skal hun komme hjem i det store spisefrikvarter og sørge for at lufte hende igen. Det lever hun fint op til.

Sidste nye trend er at træne i et fitness center. Hun og en veninde har fundet et sted specielt for børn – børn må normalt ikke anvende fitness maskiner – så det ligger selvfølgelig ikke lige i nærheden, men i Glostrup, hvor de ikke selv kan komme til, men skal transporteres.

Hovedparten af hendes lommepenge går til tøj. Sammen med veninder tager hun på indkøbstur til Fisketorvet eller Fields på Amager.

 

I lange tider er hun taget på  skolen om aften for at møde sine venner der. Vi har opfordret til at de kom her i stedet, frem for at fryse over på skolen. Det har den fordel at vi har styr på hvor hun er. Der et stort ryk ind flere gange om ugen. Her er varmt og hyggeligt, med mulighed for en kop te. Til Ida’s fødselsdag malede/skrev et par af drengene et stort ’Tillykke Ida’ på vognbanen foran vores hus – meget sødt ikke?.

 

Ida holder meget af levende lys, men har lært at være mere tilbageholdende/lufte ud, fordi hun ellers får startet en røgalarm på sit  værelse. Normalt banker jeg pænt på døren - det gør jeg ikke når alarmen lyder!.

 

 

Emma

Emma tegner og laver perleplader i en uendelighed. Når de er færdige bliver de lagt ud i køkkenet, hvor Jane skal sørge for de bliver strøget. Det siger sig selv at der er gode muligheder for at de bliver ødelagt undervejs i dette forløb. Køkkenet er ikke et sikkert sted. Der ryger noget ned fra et overskab eller der bliver skubbet til perlepladerne. Rimelig ofte må man stå og lægge perler på igen og håbe på at der ikke sker et nyt uheld.

 

Emma skal starte i  børnehave klasse næste år. Hun er meget parat. Hun ligger på gulvet og laver lektier og har lektie bog ligesom Ida. I børnehaven har hun haft ’projektarbejde’ om Australien. Det har vi grinet meget af. Jeg har aldrig hørt om  projektarbejde i børnehaven, men det har Emma altså.

 

Hun og Gaja er hårde ved hinanden. Gaja napper hende på benene fordi Emma hopper/løber rundt. Det værste Emma har gjort med Gaja er at hun stoppede hende ned i en taske.  Samme dag pakkede Emma Gaja ind i et tæppe så kun snuden var synlig. Det er det tætteste hun har været fra en gammeldags endefuld, men det blev til 10 minutter på værelset for hver forseelse.

 

Tor havde givet hende en biograftur i fødselsdagsgave. Emma og Tor skulle se en film i biografen efter Emma’s eget valg. De glædede sig begge. Jeg kørte dem til Palads biografen og læssede dem af. Emma var noget betænkelig. På vej ind i biografen blev hun endnu mere betænkelig, men var glad og vinkede til mig. Jeg var ikke 5 minutter derfra, da Tor ringede og bad om at jeg hentede dem. Jeg prøvede at overtale Emma ved at love at jeg gik med i biografen. Det ville hun ikke – hun ville hjem. Aftalen blev at vi kørte til Mac Donald i Skovlunde på min regning. Ren underskudsforretning.

 

For at Emma ikke skal låse sig selv inde på toilettet er der ingen nøgle i døren. Der ligger dog en nøgle i skabet. Det skal man lige huske uanset tidspunktet på døgnet. Både Ida og Tor har tit overnattende venner/veninder, der både ankommer og går på alle tider af døgnet. Skal man toilettet om natten er det derfor fornuftigt at iføre sig slåbrok. For at være sikker på at have toilettet for sig selv skal man og synge eller nynne højt.

 

 

Hovedferie

Vi var på campingferie i Sverige sammen med Lene & Per. De har skiftet deres store sejlbåd ud med en kæmpe cirkusvogn. Skøn tur og pragtfuldt vejr. Vi tilbragte et par dage i Markaryd. Der er en række søer i området. Vi lå på campingplads direkte ud til en sø. Vi sejlede i kano og badede. Vi fortsatte til High Chapparal – en cowboy/indianer sted. Tilhørende campingplads var ganske forfærdelig. Efterfølgende fortsatte vi til Varberg, hvor vi havde booket plads hjemmefra. En skøn plads med en fed strand. Desværre var der ikke så mange aktiviter for børnene. Hoved attraktionen var stranden – virkelig flot med både klipper og sand. Vandet var ikke særligt dybt så man skulle langt ud for at få sig en ordentlig dukkert. Ikke ret langt ude sejlede færgen til Grenå forbi så vand var der nok af. En kollega  der også havde tilbragt ferien i Sverige fortalte om mange myg. De havde ikke kunne side udenfor om aften.  Det oplevede vi ikke, tværtimod sad vi ude så meget vi overhovedet orkede uden ret meget tøj på. Sidste aften inden vi kørte hjem badede ungerne klokken 23. Det var bulder mørkt. Tor spænede rundt i det lave vand og trådte på et tidspunkt på en krabbe. Ida - som også var i vandet - blev så nervøs for at gøre det samme at hun ville have en lygte. Det havde ingen af os tænkt på da vi gik på stranden. Det viste sig at  Per havde en lille lygte som hun lånte. Lygten sad i Per’s nøglebundt, men det fandt vi først ud af senere. Heldigvis tabte hun ikke nøglerne ned i vandet. Det havde været rigtig slemt fordi det var nøgler til både bil og campingvogn! Det var svært at komme på arbejde igen og have andet på end badeshorts.

 

Efterårsferie

Vi lukkede som sædvanlig camping sæsonen i Karresbækminde – igen sammen  med  Lene & Per. Tor ville ikke med, han skulle arbejde i Føtex, hvor han netop havde fået arbejde. Det var en hyggelig tur med en heldagstur til Bonbon land. Vejret  var så mildt at vi kunne spise i  forteltet. Første aften prøvede  Lene og jeg at finde et sted indendørs, der var stort nok at vi kunne sidde der sammen og spise aftensmad. Det sted vi fandt var ikke ikke særlig hyggeligt så I stedet fandt vi på at sætte 2 el blæsere op ude i vores fortelt. Det var noget værre energi fråds, men hyggeligt var det. Det gjorde vi hele ugen.     

                           

Det er næsten umuligt at planlægge aktiviteter hvor hele familien deltager. Ida og specielt Tor skal både det ene og det andet. Ida & Tor er  blevet så store at vi skal lære at planlægge aktiviteter uden dem. Er de hjemme er det fint, så kan de komme med. At de aldrig er hjemme – og ikke er gode til at planlægge - skal i hvert fald ikke betyde at vi andre ikke kan komme afsted. Heldigvis har vi Emma og nu også Gaja – godt vi har dem ellers risikerer vi bare at sløve hen!.   

 

Hav’ det godt i det nye år og pas på jer selv. Vi ses lige pludseligt.

 

 

Kærlig hilsen

 

  Fra os alle 5, Emma, Ida, Tor, Jane & Kim                 

Nytår 2006

Julebrev 21. december 2005

 

Endnu et år er gået. Både Jane og jeg havde juleferie. Måske ikke ligefrem ferie. Først jul for derefter  anden juledag at  fejre Bente’s 50 års fødselsdag. Bente vidste godt at vi kom, men havde  fået at vide at det ikke kunne lade sig gøre at samle  gæster  2. Juledag. Det kunne det ikke desto mindre. Mia og Jørgen havde med nogen gode hjælpere fået stablet et arrangement på benene, uden at Bente vidste noget om det. I et lånt lokale tilhørende Slagelse kommune stod der  over 50 mennesker  og ventede på Bente da hun ankom som ballets dronning. Med Tor’s hjælp havde Jane fået lavet en rigtig god sang. Det blev en rigtig god dag! 

 

De kære unger.

 

Tor

 

En uge efter skolestart blev vi kontaktet om at der var en ledig plads på  Bagsværd privatskole, hvor vi sidste år havde forsøgt at få Tor optaget i starten af syvende klasse. Umiddelbart var vi ikke indstillet på det. Det gik fornuftigt med Tor før sommerferien og at skifte skole i ottende klasse var måske ikke det bedste tidspunkt. Vi havde aftale med Tor’ klasselærer at hun skulle ringe, hvis der var nogen problemer, så vi kunne reagere hurtigt. Der var kommet en ny matematik lærer, som havde godt greb om tingene. Det gik godt drengene imellem. Derfor umiddelbart ikke nogen grund til skoleskift.

Tor fik os på andre tanker. Han ville gerne skifte skole, så Jane, jeg og Tor tog til møde med viceskole inspektøren.  Efter en kort betænkningstid  blev vi enige om at Tor skulle skifte skole. Forinden havde Tor på eget initiativ drøftet  problemstillingen med sine lærere. De foreslog alle som én at han skulle skifte og syntes det var en god chance for ham. Vi har bestemt ikke fortrudt. For Tor  har det betydet  flere lektier. Lektier som både Jane og jeg  også har  fornøjelse af. Jeg med matematik og ind imellem  fysik og kemi. Jane hjælper med blæk regning. Han er faldet godt til i sin nye klasse og besøger venner og veninder i en uendelighed. I hans gamle klasse boede hovedparten af kammeraterne indenfor en radius på 2 kilometer. Nu bor klassekammeraterne i Værløse, Lyngby og Herlev så det tager længere tid at komme frem og tilbage. Tor har musik undervisning i  såvel akustisk  som elektrisk  guitar. Desuden spiller han i et orkester.  Softball spiller han fortsat, hvor der både er træning og kampe. Det kræver planlægning at nå det hele og det er han ikke altid lige god til. Helt galt blev det da han gerne ville tjene nogen penge. Avis udbringning er ikke særlig indbringende, specielt når der hjemmefra skal laves sæt  bestående af  en avis og diverse reklamer. Konfirmations undervisning har det ikke været muligt at få bygget ind i hans skema på hans nye skole, så det har vi været nød til at droppe. Han har udfordre mig til at løbe sammen med ham. Det er ikke blevet til så meget endnu, men det mest på grund af ham. Flere søndag formiddage har jeg forsøgt at få ham med, men det har knebet for den unge herre at stå op, fordi han spiller computerspil hele natten!

 

Ida.

Ida har heldigvis gode lærerkræfter. Der er styr på det. I modsætning til Tor’ s oprindelige klasse er det en meget homogen klasse. Det går fint for Ida og hun er flink til at passe sine lektier. Hun og en veninde overtog Tor’s avis udbringning. Det gik ikke så godt, veninden er mørkeræd så de var nød til at følges ad fra hus til hus. For ikke det skulle blive alt for mørkt gav Jane en hånd med og fyldte bilen med aviser og reklamer og løb med rundt.  Det er kun i USA man kan blive millionær af at være avisbud. Jeg tror ikke det gav overskud, men lærerigt var det.

Ida er ikke så udfarende som Tor. Hun forsøder vores tilværelse ved at bage kage og brød.  Hun tager  hjem fra skole – ofte i selskab  med en række veninder. Når vi kommer hjem har de bagt de skønneste brød.  Aftensmad laver hun også ind imellem. Normalt er det er mig der planlægger aftensmad. Selv om hun har gjort opmærksom på at hun laver mad, glemmer jeg det desværre. Den ret jeg har planlagt og taget kød ud af dybfryseren til om morgen, fungerer ikke til hendes retter. Hun er en god medhjælper ved indkøb,  men hendes indkøb er mere eksotisk og dyrere end vores normale indkøb. Hun er sød til at lege med Emma. Desværre er de også gode til at skændes. Ida bliver selvfølgelig sur når Emma går ind på hendes værelse, henter nogle af hendes ting  og i værste fald ødelægger det.      

 

Emma.

Emma er blevet 4 år. Hun er en ballademager. I børnehaven kalder de hende Emil fra Lønneberg. Der går ikke en dag uden hun laver ulykker/gale streger !. Pædagogerne er heldigvis glade for hende. Hun er også sjov og laver en masse ting. For eksempel er hun i stand til at samle en række børn, få dem til at sætte sig ned for derefter at  optræde for dem. Ikke specielt en opgave pædagogerne er gode til - men det kan Emma. Hun er heller ikke bange for at lægge sig ud med større børn. De skal ikke bestemme - bare fordi de er større!. Jeg følger hende i børnehave hver morgen. Det hygger vi os med. Jeg har prøvet at få hende til at cykle, hvor jeg småløber ved siden af hende, men det føler hun sig ikke tryg ved endnu. Det kan godt være vanskeligt at komme ud af døren mandag morgen, men som helhed går det godt. Det er svært at få hende til at skynde sig - at jeg kommer sent på arbejde er ligegyldig for hende. Det er nemmere om aften, hvor hun gerne vil have en godnat historie og derfor skynder sig at få nattøj på og børste tænder.

 

Hun er  meget glad for at tegne. Det gør hun til gengæld på alt. Jeg har lært hende at skrive EMMA. Det har ført  til at på alle vores små bøger står der EMMA, ja sågar på bindet til Frk. Jensens Kogebog. Når hun laver ulykker får hun 10 minutter på sit værelse for lukket dør – time out. Det kan hun få op til flere gange på en dag!. Jane har lige kommet på den ide at Emma hver lørdag vil få 10 kr. til sparebøssen hvis Emma max. har fået én time out i børnehaven på 1 uge. Sidste lørdag var der desværre ikke nogle penge til sparebøssen, men i indeværende uge ser det lovende ud !Hun er   hurtig til at fange nye ord – så Tor bliver på det strengeste pålagt at der ikke falder bandeord i Emma’s nærvær. Men Emma lever jo i en stor verden og i den gode børnefilm ”Ørnen” bruges der altså et grimt ord som vi ikke lige havde lagt mærke til før Emma begyndte at bruge det. ”Bonderøv”. De er hurtige i den alder J

    

Camping ferie på Fyn.

Vi var på Fyn i Bogense. Jeg havde bestilt plads omkring juletid året før på grundlag af en artikel i et blad. Der var alle mulige faciliteter på pladsen, som børnene kunne bruge - mens Jane og jeg skulle ligge ved poolen!. Sådan er virkeligheden ikke og det blev denne ferie heller ikke til. Vejret havde jeg ikke taget højde for. Sommer i Danmark betyder ikke nødvendigvis at solen skinner fra en skyfri himmel. Vejret var koldt og  blæsende!. Nede på stranden var der ikke et øje. Der var mange der  promenerede på havnen. –også nogen der spiste is. Det skulle vi selvfølgelig også.  Det blev en kold fornøjelse.

 

Vi hyggede os alligevel, selv om vejret kunne være bedre. Cirkus Bennevies lå på en mark lige ved siden af campingpladsen. Det skulle selvfølgelig udnyttes. Der var en indendørs svømmepøl i tilknytning til campingpladsen. Den besøgte vi en del. I stedet for at ligge henslængt ved poolen kørte vi til Odense og til et museum med hvaler i Kerteminde. En eftermiddag var der mulighed for at foretage et prøve dyk  med flaske i  poolen. Det ville både Ida og Tor gerne prøve. Det var en succes uden lige!. En enkelt dag ved poolen blev det dog til inden vi skulle hjem.

 

Istandsættelse af arbejdsværelse og stue.

 

Vel hjemme igen fra sommerferie gik vi i gang med at rydde vores havestue. Lene og Per havde købt et festtelt som vi fik lov til at låne. Hovedparten af møblerne kom i teltet, mens vore Pc’er kom i kælderen. Der skulle lægges et parket gulv ovenpå det støbte gulv, som vi indtil da havde haft tæppe på. Med Jane hjælp  lykkedes det at få lagt stavene  rigtigt.  Undervejs i projektet blev vi enige om bytte rundt på arbejdsværelse og stue. Det betød at flere møbler skulle opmagasineres i festteltet. I stuen skulle gulvet slibes og væggene males. Oprindelig var det meningen at der skulle sættes et  vindue i gavlen, men det droppede vi, fordi de håndværkere vi kontaktede,  ikke kom som aftalt.

Den nye stue fungerede hurtigt, men det  var ikke nemt at komme derud når gulvet i det nye arbejdsværelse lige var blevet lakeret. Specielt var Emma frustreret. Når hun skal tisse skal det være her og nu. Så er det svært at huske ikke at gå på et  nylakeret gulv.

 

Ingen camping i efterårsferien.

Vi kom desværre ikke på efterårsferie i år. Jeg havde et projekt på arbejde, hvis slutdato var lige før eftersårs ferien. I sidste øjeblik blev deadline ændret, fordi vores  kvalitet ikke var god nok. Så snart jeg fik besked, ringede jeg til Jane og foreslog at vi alligevel skulle tage af sted med campingvognen. Efter min mening skal den bruges så meget som muligt – ellers er det bare død kapital.  Hun og pigerne havde imidlertid planlagt så mange aktiviteter  at de hellere ville blive hjemme. Tor havde også andre planer. Fint nok, det kræver en del arbejde at komme på camping, både før og efter vi har været af sted. Alt vor grej skal hentes fra kælderen for efterfølgende at blive pakket sammen og sat i kælderen igen. 

 

Lige nu

Vi fik sat en ny type elmåler op, hvor det er muligt at  bestille en aflæsning via Internettet. Smart, men det viste med al tydelighed at vi er storforbruger af strøm. Jane viste ingen nåde, da vi fandt ud af det var vores opvasker maskine. Alle blev udkommanderet til at vaske op. Det holdt dog ikke så længe - så alle var glade da  jeg fik bestilt en ny maskine. Det er dog ikke kun opvasker maskine der bruger meget strøm, hele familien har en tændt pc’er fra vi kommer hjem til vi går i seng. De bliver brugt til alt muligt. Til spil, til skoleopgaver og som telefon. De har flair for det de unge mennesker. Emma har bemægtiget sig min maskine. Den kan hun selv tænde, finde en hjemmeside på Danmarks Radio og spille sit ynglings spil Oline. Før hun kommer i seng har jeg ikke mulighed for at bruge min maskine. Det gør ikke så meget – jeg har heller ikke tid før!. Aftensmad, vasketøj, lektie hjælp  og diverse reparationer tager ens tid.

 

Vi ser frem til næste ferie – det bliver i børnenes vinterferie i uge 7. Vi har ingen konkrete planer, men glæder os til at holde fri. Til sommer har vi talt om at tage til Sverige med campingvognen. Jeg havde egentlig forestillet mig at tage en ny bid af Danmark og drage til Jylland, men det gør vi så en anden gang.

 

Hav’ det godt i det nye år og pas på jer selv. Vi ses lige pludseligt.

 

 

Kærlig hilsen

 

  Fra os alle 5, Emma, Ida, Tor, Jane & Kim 

Nytår 2005

Julebrev december 2004-12-28

 

I skrivende stund har vi stadig juleferie. Det lykkes ind imellem at få lavet nogen af de ting som har hobet sig op, som for eksempel at få flyttekasserne med bøger tømt og bøgerne sat op på en ny reol nede i kælderen. Efter vi har fået installeret  Tor  i kælderen har vi ikke haft plads nogen steder til dem. Jeg har haft 6 kasser stående på værkstedet, og fylde op. Det gav plads og mulighed for at få ryddet op. Både Ida og Tor er slemme til lige at sætte en kasse eller 2 med ting de ikke vil have mere på deres værelse. Nogen ting vil vi gerne beholde, men nogen gange er der kun en vej og det er ud. Når sandheden skal frem er det hverken Ida eller Tor der er den værste bidragsyder til opmagasinering – det er ubetinget undertegnede.

 

Dagligdagen er karakteriseret ved at have 2 teenager i huset. Nogen  gange er det  nemmere at gøre tingene selv end at bede dem om hjælp. Jeg er begyndt at svare dem på samme måde, som de svarer mig når de gerne vil have mig til at gøre noget for dem. Det håber jeg vil vise sig at være givtigt. De er umulige at få i seng og endnu vanskeligere at få op om morgen. Omvendt er det dejligt at have så store unger der kan klare sig selv.

 

Vi har fået en nyere campingvogn som vi er meget glade for. Måden vi fik den på er knap så sjov. Jeg skulle på tur med Tor’s klasse. Vi skulle af sted til Feddet camping ved Fakse med 3 campingvogne. Børnene skulle ligge i telt, men hvis vejret blev dårligt kunne vi med 3 campingvogne og fortelte være sikker på at ingen kom til at fryse. I Kongsted hoppede campingvognen af krogen på et lille hop på vejen og kørte ind i en mur. Heldigvis var der ingen personskade. Trækket på campingvognen har ikke været ordentlig tilkoblet. Det mest ejendommelige var at jeg hjemmefra ikke var tilfreds med tilkoblingen, hvorfor jeg koblede af og på igen.   Der var ikke så mange forældre med på turen og kun 3 arrangører. Derfor var jeg nød til at fortsætte til søndag. Fredag aften hældte de andre forældre  rødvin på mig, men jeg må indrømme at jeg ikke sov særlig meget, på grund af at jeg spekulerede over hvad der kunne være sket.

Jeg havde en minicykel hængende foran på trækket. Den ødelagde ruden, hvilket sammen med de andre skader medførte at vognen blev erklæret for total skadet. Vi fik en fin behandling fra forsikringsselskabet og fik reelt samme beløb udbetalt som vi havde givet for vognen 4 år tidligere. Forteltet var helt nyt da vi købte campingvognen. På Internettet søgte jeg derfor efter en brugt campingvogn med samme teltmål. Det lykkedes at finde en vogn hos en forhandler i Præstø, men han havde også et andet og bedre køretøj, som både Jane og jeg var enige om lige var noget for os. Forinden var hun brændt varm på et køretøj til 130.000 kr. Jeg er nem at overtale, men vi skal også have råd til at holde ferie plus alle  de andre udgifter vi har. Da det i givet fald også ville medfører ny bil, der kunne trække vidunderet, blev vi enige om at holde os til det køretøj, vi var kørt til Præstø for at se. 

Forteltet indgik i handlen til en god pris, det var for lille til at kunne anvendes på det nye køretøj. Der er 2 tværgående køjer, en lille sidegruppe som omdannes til seng, samt en stor sidegruppe. Den er fra 1991 og vi gav 58.000 kr. for den. Langt bedre end den gamle vogn med et bedre træk, der viser det er låst på krogen. Da vi skulle hente vognen måtte jeg have forhandleren til at checke at vognen var koblet ordentlig på, men den forbi er jeg heldigvis kommet over nu.                 

 

Fra 1. Januar skal Jane arbejde på fuld tid igen. Det er lidt sørgeligt det skal være nødvendigt, men de røde tal på vores budget viser det tydeligt. På grund af ansættelsestop på Nesa måtte hun  næsten tvinge den afdeling  hun arbejder for til at ændre hendes ansættelsesforhold til fuld tid.

 

Tor

Det er ved at være sjældent at Tor er hjemme. Han farer af sted både til musik (guitar) , idræt (softbold) og nu også job og kæreste. Desværre ikke altid med cykellygter på. Han er ved at være en modebevidst herre. Desværre hænger det ikke sammen med at han kører på skateboard. Bukser og især sko kan ikke holde til det. Nyt tøj er heller ingen hindring i at kunne kører på skateboard. Knap nok havde han fået ny vinterfrakke før han lå og rodede på vejen med den på  og svinede sig til. Det resulterede i at jeg købte en brugt dunjakke til ham i vores lokale genbrugsforretning og indprentede ham at det var denne og ikke hans nye frakke han skulle bruge til at skate i. Det lykkedes selvfølgelig ikke – det eneste jeg fik ud af det var at jeg fik en varm arbejdsjakke.

 

Vi er ikke i tvivl om når han er hjemme, fordi hans sko, tøj og taske bliver smidt på gulvet så det stort set ikke er muligt at komme frem for os andre når vi kommer hjem. Jane har indført et bøde system  som hjælper på dette problem. En løsning er at droppe hans ting ud over trappen til kælderen så det er muligt at komme ind og ud af hoveddøren. Tilgengæld er det knap så nemt at komme i kælderen. Det kan godt være nødvendigt, fordi Emma kun bruger ble når hun sover. Når hun skal tisse skal det derfor foregå hurtigt – så er det er bare at håbe at eet af vore to toiletter er ledigt og det ene er altså i kælderen.

 

Ida

Ida er skudt i vejret. Hendes værelse er ved at ændre karakter fra pigeværelse til ung pigehybel. Det betyder desværre også at gulvet anvendes både til rent og beskidt tøj, samt vådt overtøj. Jeg undrer mig stadig over hvordan vasketøjskurven fra  at være tom lige pludselig er så overfyldt at låget ikke kan lukke, men det skyldes at alt tøj fra gulvet bliver stoppet ned i vasketøjs kurven når hun rydder op, uanset  om det er rent eller beskidt!. Værelset er blevet meget hyggeligt med ny reolvæg, computerbord og sofabord. Der er stil over det. Computerbord og sofabord var julegaver, så en del af juleferien er blevet brugt på at stille det op. Det lykkedes med kun lidt værktøj fremme. Hun er flink til at passe vores 3 katte, sine 2 kaniner, samt sine 2 hamster.        

 

Emma

Emma er faktisk mere nem end de  2 store på visse områder. Hun rydder  i det mindste op. Hun er meget selvstændig. ”vil selv’  og ”kan selv” er blandt de mest anvendte ord hun siger. Sutten er kvittet for længe siden.  Hun er stadig i vuggestue på trods af hun er blevet 3 år, men på grund af ombygning af børnehaven i den institution hun er tilknyttet er der ikke mulighed for at komme i børnehave. Det ville være  godt for hende at komme i børnehave, fordi hun er den største på hendes stue og er lidt for kendt med rutinerne. Hun kalder stadig om natten ind imellem. En sjælden gang  vil hun  ned i sengen hos Jane og jeg. En af dagene i julen fik jeg lov til at sove længere end jeg plejer. Emma kaldte omkring kl 9.30, men da hun ikke kaldte igen vendte jeg mig om på anden side. Lidt senere kaldte hun igen. Jeg registrerede at det virkede som om hendes stemme ikke kom fra hendes værelse. Og stod derfor skyndsomst op. Den unge dame sad i stuen, havde tændt for fjernsynet på en kanal med  tegnefilm. ’Hej far jeg har tisset på WC og lagt bleen i affaldsposen ’.

’ Jeg vil gerne have guldkorn at spise’. Sådan!

Hun er blevet for stor til at have bag på cyklen så hun bliver transporteret i cykelanhænger som en anden prinsesse. Selv om den er letløbende er den tung at køre med. Det kniber med at være på arbejde til 9.00 fordi jeg lige skal hjem med anhængeren. Heldigvis har vi sjældent møder kl. 9.00  i givet fald når jeg ikke at skifte til en frisk skjorte. Jeg har lovet hende at hun snart skal til at cykle selv, så det skal vi til at øve.                

 

Ferie

Vi flottede os i år og tog på vinterferie. Pigerne ville helst på solferie, men var til at overtale til vinterferie. Anledningen var min 50 års fødselsdag i februar. Vi tog til Idre Fjäl i Sverige på højde med Oslo. Vi boede i en hytte direkte ud til en skilift. Tor ville stå på  snow board, mens vi andre holdt os til ski. Jane og jeg skiftede til at passe Emma. Det fungerede fint at have Emma med. Vi startede dagen på bakken bag huset. Hovedparten af familien var også her. Alternativt var der både legestue og indkøb som andre muligheder.  Det var en fantastisk uge. Vi nød det alle i fulde drag. Det er 7 år siden vi sidst stod på ski, men det var ikke noget problem. Vi kørte derop over 2 dage, men hjem på 1 dag. Der er 850 km, hvor ca. 100 km er på ren is!. Ungerne klarede det i fin stil. Desværre bliver det for dyrt at komme af sted hvert år, men en forlænget weekend i syd Sverige skulle det gerne blive til.

      

Med 2 teenager i huset Emma, 2 hamstere, 4 marsvin, 2 kaniner og 3 katte er vi ved at være en stor familie. Det kræver noget forarbejde før vi kan rejse på ferie. Vores gode naboer Annelise og Kjeld passer dyr og hus når vi ikke er hjemme. Tilsvarende passer vi så deres når de ikke er hjemme. De har kun 2 katte så det er nemmere for os end for dem. Hovedferien tilbragte vi på Bornholm. Desværre var det ikke den badeferie som jeg havde set frem til. Jeg havde ikke forventet at det kunne betale sig at rejse med egen campingvognen, frem for at leje telt eller anden campingvogn, men  det kunne det. Jeg ville gerne til Gudhjem af ren nostalgiske grunde. Jane og jeg, Bente og Hanse og mor havde  holdt ferie der for mange år siden -  før der var tænkt på Tor. Desværre var der ikke plads på den campingplads jeg gerne ville ligge på så det blev en mindre plads. Hyggelig, men uden større børne faciliteter, som vi plejer at prioriteter højt. Selv om det ind imellem var koldt fik vi en god ferie og fik set hele Bornholm.

 

Vi var i Slagelse en weekend og lå på Danmarks mindste camping plads, der ligger i Slagelse by.  Anledningen var Sif’s non konfirmations fest. Vi benyttede lejligheden til at afprøve vores nye campingvogn. I efterårsferien var vi af sted igen. Bente ville holde familiefest før efterårsferien så vi planlagde at havde campingvognen med og fortsætte på ferie. Desværre blev festen ikke til noget - Bente fik bihule betændelse. Det afholdte dog ikke os. Jeg havde truffet aftale med min tante Annelise om at holde i hendes indkørsel i Sorø  weekenden over. Vi holdt dog ikke i indkørslen, men på vejen.  Det fungerede udmærket, men da det er længe siden jeg havde været der sidst, havde jeg glemt at der på  villavejen  kører en bus hver time. Familien tog det pænt og vinkede ivrigt til alle passagerne hver gang!.

 

Vi fortsatte til Karrebæksminde som efterhånden er blevet vores faste efterårsplads. Endnu en gang havde vi en skøn efterårsferie. Vi spiste frokost ude i forteltet mindst én gang . Vi havde en ældre bærbar Pc’er med som jeg havde købt på min arbejdsplads. Den var en succes uden lige. Vi måtte bruge et ur for at fordele spille tid, fordi ungerne ville benytte Pc’en.


 

Så er det hverdag igen

 

En lang juleferie er forbi, børnene skal i skole/vuggestue og vi skal på arbejde. Jane har måtte arbejdet i hjemmefra i juledagene, hun har ikke så meget ferie som jeg har. Vi har ikke nogen planer for den nærmeste fremtid, men fokusere alene på at få hverdagen til at fungere igen. Børnene har vinterferie i uge 7, men det har vi ikke fået planlagt endnu.

Til sommer skal vi til Fyn. Jeg læste en artikel om en campingplads i Bogense. Der er en masse ting for børnene, så der har jeg allerede bestilt plads til sommer. Faktisk glemte jeg at betale depositum på grund af juletravlhed – selv jeg tænker ikke på camping hele tiden. Vi har tænkt på at tage en stump af Danmark hvert år og udforske det. Som dreng kom jeg gennem flere ferieperioder til Fyn. Jeg havde en  kammerat som flyttede dertil med sine forældre. Det bliver spændende at opleve  igen.     

 

Det er ubeskrivelig rædselsfuldt at se og hører om jordskælv og flodbølge katastrofen i Sydøstasien i aviser og på fjernsyn. Utroligt at der ikke er et varslingssystem i den del af verden. Vi skal selvfølgelig heller ikke være bange for at gå over gaden. I dagligdagen kan vi ikke gøre andet end at passe på os selv og hinanden, mens tiden farer af sted med os.

 

Tak for året der gik.  Kig ind til os – det er langt nemmere at I kommer til os end at vi kommer til jer - så er der håb om at vi ses.

 

 

 

Mange hilsner fra

 

Emma, Ida, Tor, Jane og Kim      

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.01 | 12:07

Hej Jane.
Min mail er aase@kryth.eu
Tak og god søndag.
Hilsen
Aase

...
08.01 | 09:26

Hej Aase du skal give mig din mailadresse for at jeg kan sende den 😄 Hilsen Jane

...
07.01 | 11:02

Hej, vil du være sød at sende mig din opskrift som pdf-format. Tak.

...
25.10 | 14:48

du skal sende mig din mailadr. på en sms til 99 55 87 36 så sender jeg dig opskriften

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE